Til Menu  

Randers HK Grand Prix & sæsonkort

Dato: 19-04-2017

Forny eller køb sæsonkort til specialpris fredag d. 5 maj

Randers HK inviterer til en sporty og spektakulær eftermiddag, hvor du kan tage hele din familie med. Kom og oplev når byens erhvervsliv sætter sig i sadlen fredag eftermiddag, og giver den gas til fordel for byens håndboldpiger i Primo Tours Ligaen.

Allerede fra kl. 15.00 om eftermiddagen slår vi dørene op til en hyggelig dag i Arena Randers i foyer. Der vil være boder med lækre smagsprøver, du kan købe sæsonkort til specialpris, se Randers HK pigerne cykle mod hinanden og meget meget mere.

Priser på sæsonkort d. 5. maj 2017 - gælder kun denne dag
Voksen: Kr. 795,- (normalpris kr. 995,-)
Pensionist: Kr. 600,- (normalpris kr. 800,-)
Børn U/12: Kr. 600,- (normalpris kr. 800,-)

Der betales på dagen enten med dankort eller mobile pay. Der ydes ikke længere garant rabat fra Sparekassen Kronjylland. Udebaneafsnit i Arena Randers rykkes tilbage til sektion AV.

Efter d. 5 maj gælder normalprisen på sæsonkort. Der vil blive åbnet for salg af sæsonkort på hjemmesiden senere på sommeren.

Har du sæsonkort og ønsker at forny det, men ikke har mulighed for at komme d. 5. maj, så har du indtil 1. juli 2017. Herefter frigives ikke solgte pladser.

Se hvilke sponsorer, der bidrager på dagen her

Foto: Hans Carstens