Til Menu  

Eniig uddeler årets skulderklap

Dato: 11-04-2018

Kender du én der fortjener Årets Skulderklap 2018

En frivillig indsats i sportsklubben gør en kæmpe forskel. Faktisk er de frivillige ofte dem, der binder klubben sammen og sikrer en stærk foreningskultur i lokalområdet. Den indsats vil vi hos Eniig gerne anerkende med Årets Skulderklap 2018.

Indstil din kandidat nu

Kort fortalt skal vi have fundet fem ildsjæle, der hver især får 10.000 kr. og 5.000 kr. til foreningen bag. For at komme i betragtning til Årets Skulderklap 2018 skal man indstilles. Det kan være af kolleger, medborgere, klubkammerater eller andre, som har bemærket, at her er der en person, som gerne tager en ekstra tørn for fællesskabets skyld.

Så kender du én, der fortjener et skulderklap, så indstil din kandidat her 

Med kampagnen Årets Skulderklap 2018 vil vi hos Eniig gerne anerkende ildsjæle, der med et utrætteligt engagement gør en kæmpe forskel i sports-, forenings- eller kulturlivet ude i nærområderne. Der hvor man stadig er afhængige af, at der findes nogen, som byder ind med en hjælpende hånd efter fyraften, i weekender og i ferier.

Det, som kendetegner en kandidat til ”Årets Skulderklap”, er viljen til at gøre noget ekstra på frivillig basis. Det kan være korlederen, tropsføreren fra de lokale spejdere, håndboldtræneren, ham der vasker tøj hver gang eller måske hende der kæmper for at fastholde den lokale købmand. Kort fortalt gives Årets Skulderklap til fem frivillige personligheder - lokale ildsjæle i Midt- og Nordjylland - som ikke er i rampelyset til daglig.

Frivillige fortjener en større anerkendelse. Læs mere her