|
|
|
|
Randers HK A/S - Sjællandsgade 57 - 8900 Randers - Tlf. 86 41 77 22 |
Hovedsponsorer: |
 |
 |
|
|
08-03-2010 Kontrol i anden halvleg
For første gang lykkedes det for Randers HK at vinde en udekamp over GOG og selv om fynboerne bed godt fra sig hele kampen var Odense GOG ikke i føringsposition i hele anden halvleg.
- Vi var godt klar over det ville blive en tæt kamp, men jeg synes alligevel vi er lidt for uengagerede i første halvleg, sagde Jan Leslie og glædede sig samtidig over en langt bedre indsats efter pausen. – Jeg synes vi spiller en overbevisende anden halvleg og har kontrol hele vejen. Jeg ved godt de er oppe på uafgjort men vi er ikke pressede eller bagud på noget tidspunkt og der var mange flere der bød ind med noget og det er jeg tilfreds med, konstaterede Randers-træneren og uddelte samtidig to fridage til spillerne inden et hektisk program med to EHF Cup kampe mod polske Lublin og topbrag mod FC Midtjylland på bare en uge.
Én af de spillere der bød ind med rigtig meget i Odense var Berit Kristensen og playmakeren har de seneste uger vist storform og landsholdsklasse. Og Berit føler sig også i god form. – Jeg er nok bedre trænet og hvor jeg før havde fokus på holdet, er jeg blevet bedre til at fokusere på mit eget spil og det er faktisk også meget sjovere, smiler Berit Kristensen, der i denne sæson også har været nødt til at bruge energi på forsvarsspillet, hvor hun ellers ofte har været fravalgt. Men det ser hun som en klar fordel.
- Når man er med i forsvaret har man gang i benene med det samme man kommer i angreb og man fornemmer også holdets rytme og de andre spilleres løbebaner bedre, forklarer Berit Kristensen, der erkendte at kampen mod Odense GOG blev en rodet affære. – Men ros til holdet for alligevel at hente to point, fastslog playmakeren.
Tilbage
|
This text is replaced by the Flash movie.
|
Nyt design er valgt!! |
|
|
|